Dragtpuljen



Om dragtpuljen
De danske museers dragtpulje danner et netværk af museer i Danmark med dragtsamlinger. Interesserede kulturinstitutioner og private, der arbejder med historiske dragter, kan også blive medlemmer. Puljesamarbejdets mål er at styrke de faglige diskussioner om historiske dragter både forsknings- og formidlingsmæssigt samt danne et netværk for informationsudveksling om relevante seminarer, konferencer og dragtarbejdet på det enkelte museum. Dragtpuljen holder møde to gange årligt og veksler mellem et og todages møder. Møderne placeres rundt omkring i landet, og det tilstræbes, at mødedeltagerne i forbindelse med hvert møde ser udstillinger af dragt.

Dragtpuljen modtager støtte fra Kulturarvsstyrelsen.

Sekretariat:
Tove Mathiassen
Den Gamle By, 8000 Århus C
Telefon: 8612 3188  ·  email: tem@dengamleby.dk

» Dragtpuljen internt



Tøjet er grænsen mellem selvet og verden
Elizabeth Wilson

Moden er den beredvillige bekræftelse på den gådefulde kendsgerning, at noget er smukt i dag, som i går var hæsligt og som i morgen vil være uudholdeligt.
Senta Berger